Konkrete tips og tiltag for dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der gerne vil skabe bedre oplevelser for hundene, klienterne og dem selv
- på den nemme måde!
Konkrete tips og tiltag for dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der gerne vil skabe bedre oplevelser for hundene, klienterne og dem selv
- på den nemme måde!
Kan du nikke genkendende til det her?
Det er frustrerende, når arbejdsdagen er fyldt med stressede og bange hunde, der er svære at håndtere
Du bliver trist, når du er nødt til at tvinge bange hunde og tror på, at der er bedre måder at gøre det på
Du vil gerne gøre noget for at hjælpe hundene i din klinik, men dine gode intentioner bliver som regel ved tanken
Du har en travl hverdag, hvor det er svært at overskue store forandringer
Du har problemer med at se præcis hvad du kan gøre, for at skabe en rarere oplevelse for hundene
Du er vild med nemme løsninger, der ikke kræver forudgående viden
I dette kursus får du 24 nemme tips til at mindske stress hos hundene - overskueligt inddelt i 4 kategorier og lige til at implementere på din klinik!
Er du klar til at se forandring?
Uanset hvor motiveret man er, kan det være svært at skabe en forandring, hvis man forsøger at ændre på alting på en gang. Derfor tager dette kursus fat i små konkrete tiltag, som du kan implementere med det samme.
Mange små tiltag kan gøre en stor forskel for hundene i din klinik! Ved at minimere meget af den stress, hundene føler, når de kommer til dyrlægen, vil det være langt nemmere for dig at håndtere og behandle hundene.
Tipsene er både for dyrlæger og veterinærsygeplejersker og kræver ikke dybdegående kendskab til adfærd. Hvert tip bliver udførligt forklaret i små overskuelige videoer.
Kurset indeholder 4 moduler med tips til hver deres fokusområde.
MODUL 1
Sæt turbo på dine belønninger og få glade hunde
Få 6 tips til at optimere brugen af mad og belønninger i din klinik og hvilke hjælpemidler, der er uundværlige i den sammenhæng.
MODUL 2
Skab en tryg ramme i konsultationen
Den trygge ramme er en vigtig forudsætning for en rolig og patient, der er nem at undersøge. Få 6 essentielle tips til hvordan du gør det.
MODUL 3
Positionér til undersøgelse på den gode måde
Hvordan får du hunden i den rette position på en god måde og hvad skal du huske på? Modul 3 giver dig 6 gode tips til positionering.
MODUL 4
Skab en oase af tryghed ved indlæggelse
Mange hunde bliver bange efter indlæggelse på klinik. Her får du 6 tips til at undgå det og skabe den tryggeste oplevelse med indlæggelse på din klinik.
Når du er færdig med kurset vil du kunne gå direkte i gang med at implementere de nye tiltag i din arbejdsdag på klinikken.
Hvad siger andre?
Her kan du se, hvad andre tidligere har sagt om mine tips og idéer
Natalie Sommer
Veterinærsygeplejerske
Jeg er så glad for, at jeg er blevet klogere på hvor lidt det egentlig kræver af os fagpersoner, for at vores kæledyr får en bedre oplevelse på klinikken og hvor positiv en effekt, det har på vores arbejdsgang, vores behandlinger og dyrets velbefindende.
Ditte Varling
Dyrlæge
Jeg kan mærke en stor forskel i stress niveauet hos mine patienter efter at jeg er begyndt at bruge nogle af Katrines tips til at mindske stress. Det gør undersøgelsen nemmere for både hundene, ejerne og mig som dyrlæge.
Yvonne Thomsen
Veterinærsygeplejerske og Katteskole inspektør
Katrine kommer altid med et væld af konkrete tips og idéer, som jeg kan gå direkte hjem og bruge på klinikken.
Det er bare så meget nemmere og rarere at arbejde med dyr, som ikke er bange!
Min baggrund for at hjælpe dig med at hjælpe hundene...
Jeg er selv uddannet veterinærsygeplejerske og har mere end 17 års erfaring med arbejdsdagen på smådyrsklinikker.
Jeg er også uddannet hundetræner med mere end 20 års erfaring på adfærd- og træningsområdet, men så egentlig først rigtig mulighed for at kombinere de to verdener, da jeg i 2017 startede en certificering hos den store anerkendte amerikanske Fear Free organisation .
Siden da har jeg arbejdet for at sprede viden og kendskab til en bedre, rarere og mere adfærdsmæssig korrekt måde at håndtere hundene på i klinikken. Jeg arbejder nu fuld tid med min passion via mit online initiativ "Dyrlægeskræk", hvor jeg afholder foredrag og webinarer samt underviser veterinærfaglige og hundeejere i, hvordan man kan forebygge og behandle dyrlægeskræk og håndteringsproblemer hos hundene.
Det skal være let at indføre ændringer - ellers er der meget stor sandsynlighed for, at du ryger tilbage i de gamle vaner!
Jeg har samlet 24 af de nemmeste tips - der samtidig har en god effekt - i dette lille overskuelige kursus.
For kun 345,- kr., kan du om 10 minutter komme i gang med at skabe gode oplevelser for hundene, klienterne og dig selv på din klinik!
Når du har købt kurset, får du tilsendt en mail med log in til portalen, hvor videoerne ligger tilgængeligt for dig. Du kan se og gense dem så meget du vil og så længe du vil.
Tilbud!
Gælder kun frem til d. 16/10-22
Stadig lidt i tvivl?
Her er 3 uventede sidegevinster ved at komme i gang nu:
Flere smil...
Du vil opleve en øget arbejdsglæde. Man bliver simpelthen glad af at gøre noget godt for andre. Det er desuden en stor tilfredsstillelse at se, hvordan de små ændringer, du foretager, påvirker hunden i en positiv retning.
Mere chokolade...
Du vil højst sandsynligt modtage mere chokolade fra klienterne, når de oplever alle de små ting, du gør, for at gøre oplevelsen bedre for deres hunde. (Hvis du ikke er til chokolade, så kan du selvfølgelig også bare nøjes med at nyde deres taknemmelighed - det er faktisk også mindst ligeså lækkert....og en hel del sundere;)
Mere ro...
Når hundene er mindre stressede bliver du det også. Alene det faktum, at der er ro i burrummet under frokosten, kan jo få alle til at sænke skuldrene med et afslappet suk. Men det bedste er næsten, at du slipper for at være irriteret på de besværlige hunde - der vil være længere imellem dem og du vil snarere se det som en mulighed for at hjælpe end at lade dig gå på af det. Win-win, hvis du spørger mig;)