Måske ved du allerede, at hvalpens første besøg har betydning for dens fremtidige opfattelse af det at komme til dyrlægen.
Måske anbefaler du allerede hvalpeejerne at komme forbi og sige hej inden den første vaccination.... når du husker det.
Måske tænker du, at det er noget pjat, alle hvalpe er jo super glade, når de kommer til vaccination og de får godbidder, so what´s the point?!
Og det er de også. Glade altså.
Men måske kan du nikke genkendende til det her:
Du har en klient i konsultationen, hvis unghund er blevet reserveret, nervøs og svær at håndtere for dig. Du kan tydeligt huske, hvor sød og nem den var, da den var til vaccination som hvalp. Måske tænker du, at det var ligegodt sørens, som den ejer har haft en negativ indflydelse på hunden eller at den må være fra en dårlig avler...